Transskribering – Lad mig tage det tunge arbejde for dig!
Transskribering er et tidskrævende arbejde, som de fleste helst vil være foruden. De fleste som selv har siddet med en transskriberingsopgave ved, at det kan være en ret langsommelig affære, også selvom personen rammer tasterne på tastaturet hurtigere end lynet. At transskribere en enkelt times lydfil kan nemt tage op til fire timer. Jeg kommer dig gerne til undsætning. At outsource opgaver som transskribering giver dig flere timer til at løse nogle af de mange andre opgaver, som ligger og venter på dig.
Jeg har erfaring med transskription af en bred vifte af lydfiler, lige fra interviews, bestyrelsesmøder og referater. Med transskribering af lydfiler får du en konkret tekst, der er let at forholde sig til. Jeg er som udgangspunkt komplet tro mod lydfilen, så der ikke går noget tabt i overførslen fra lyd til skrift, hvert et lille opholde, pause eller host bliver nedskrevet. Hvis du har et ønske om at udelade fyldord og andre elementer, så er det helt op til dig.
Du er garanteret fortrolighed i forbindelse med din transskription
Hvis du vælger at blive kunde ved Ordfabrikanten, er du sikret fortrolighed. Hvis der er behov for det, så underskriver jeg hellere end gerne en fortrolighedserklæring i forbindelse med transskriberingsopgaven. Alle dine data opbevarer jeg efter alle gældende lovkrav.
Jeg anbefaler, at I sender de pågældende lydfiler via WeTransfer. Når jeg modtager filerne, gemmes de lokalt på computeren. Når udskrifterne er færdige, læser jeg selvfølgelig korrektur på dem, herefter sendes de færdige udskrifterne retur til jer, hvorefter filer og eventuelle bilag bliver slettet fra min computer.
Kommunikations- og marketing specialist
Lisbeth Lang Jensen
Cand. mag.
Skal jeg skrive din tekst?