Content marketing – guides, vejledninger og faglige artikler - sælg dig selv og din virksomhed.
Content marketing har i de sidste år været et kæmpe buzz-word indenfor kommunikation og marketing – og med god grund. Måske er du lidt i tvivl om, hvad content marketing er, og hvad det egentlig skal gøre godt for. Vi skal jo bare være super-sælgere altid, ikke?
Har du et ønske om at nå ud til flere potentielle kunder? De fleste erhvervsdrivende har allerede stort fokus på at reklamere og annoncere, og har slet ikke overvejet at blogge. Tænker du lige nu, at blogs mest af alt handler om mode, skønhed, børn eller kost? Det skulle hvert fald ikke undre mig, hvis du gjorde. Men en blog kan faktisk have stor betydning for tiltrækningen af nye kunder. At blogge handler om meget mere end at være super-sælger og lukke aftaler, det handler om kunderne. Og det er hér content marketing kommer ind i billedet.
Content marketing er et strategisk markedsføringstiltag, hvor der er fokus på at kreere og distribuere relevant og værdiskabende indhold, der vil kunne tiltrække og fastholde din målgruppe. Hvis du formår at skabe bragende godt content til din virksomhedsblog, så vil indholdet ultimativt medføre en profitabel kundehandling. Så det handler altså om at sælge, men uden at være en alt for glat sælgertype. Lettere sagt end gjort, eller? Nja, men når du skal fange nye læsere til virksomhedens blog, så skal du tænke i fængende, spændende og lærerige fortællinger. Det handler om, at indholdet på jeres nye virksomhedsblog skal skabe en relation til dine potentielle kunder.
Så hvad er det helt præcis, velskrevet content kan hjælpe min virksomhed med?
- For det første, så øger bragende godt indhold trafikken! Hvis din blog, hjemmeside eller dine sociale medier er bygget op omkring velskrevet indhold, der fanger folks opmærksomhed, så skal din virksomhed nok nå ud til de helt rigtige mennesker.
- For det andet, så er søgemaskinerne helt og aldeles tossede med kvalitetsindhold, og de vil belønne din virksomhed for det hårde arbejde.
- Kompetente rådgivere! Content marketing gør dig til rådgiver fremfor en sælger, og det skal forstås på den bedst tænkelige måde. Ved at tage rådgiver-kasketten på fremfor salgs-kasketten, så øger I købshensigten samtidig med, at I letter beslutningsprocessen for kunderne.
- Hvis I skaber jer en stærk identitet gennem det kommunikerede materiale på både hjemmeside og sociale medier, så har I optimale betingelser for at vise, hvem I er, hvad I står for, såvel hvordan I kan hjælpe jeres kunder. Der er så mange gode muligheder for at profilere virksomhedens og dets kompetencestærke medarbejdere. Tænk på content marketing som den perfekte mulighed for at vise de besøgende, at I forstår deres behov; og at I kan levere lige præcis, hvad de har brug for.
Det kræver øvelse at bygge artikler og blogindlæg op. De skal være både interessante og kreative, og så skal de helst blive husket. Hvis det virker som en lidt for stor mundfuld, så er der hjælp at hente lige her. Jeg er altid parat til at hjælpe dig med udviklingen af content, der sidder lige i skabet.
Kommunikations- og marketing specialist
Lisbeth Lang Jensen
Cand. mag.
Skal jeg skrive din tekst?