Dette website udbydes, vedligeholdes og ejes af Ordfabrikanten.
V/ Lisbeth Lang Jensen
Als Oddevej 11
9560 Hadsund
CVR: 40556990
Mail: info@ordfabrikanten.dk
Tlf.: +45 29 38 16 12
Introduktion
Når du besøger min hjemmeside, indsamles der oplysninger om dig. Jeg bruger ikke oplysningerne til at øge relevansen af annoncer, for dem finder du ingen af herinde. Det er derfor også vigtigt for mig at understrege, at jeg bruger dine oplysninger til at forbedre indholdet på min hjemmeside. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, så kan du altid slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af min hjemmeside. Og sådan kom vi igennem introduktionen, endda ganske smertefrit.
Vi rykker os nu videre til det søde indslag, cookies...
Min hjemmeside anvender cookies. Og når vi taler om cookie indenfor denne branche, så er der kun i ganske få tilfælde tale om små lækre kager. Indimellem kan jeg dog være så heldig, at mine kunder byder på en lækker lille småkage fyldt med både med, sukker, smør og chokolade. Men cookies på min hjemmeside er ikke af den spiselige slags, i stedet er der tale om tekstfiler, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende. Deres formål er at genkende, huske indstillinger og udføre statistik. På andre hjemmesider, kan du støde ind i cookies, der har til formål at målrette annoncer, men eftersom min hjemmeside er ganske annoncefri, så skal du ikke bekymre dig om den del. For en god ordens skyld må jeg også hellere tilføje, at cookies ikke kan indeholde skadelig kode som f.eks. virus.
Det er muligt at slette eller blokere for cookies – og du skal skam ikke snydes for en guide. Værsgo’ du! http://minecookies.org/cookiehandtering
Nogle gange er cookies på min hjemmeside helt mine egne, men andre gange kan min hjemmeside også indeholde cookies fra tredjeparter.
Hos mig handler det specifikt om Google Analytics. Et værktøj der hjælper mig med at holde øje med, hvad de besøgende på hjemmesiden læser og ikke læser, når de besøger siden. Hvis ikke du har lyst til, at Google Analytics skal hjælpe mig med at forbedre mine tekster og siden overordnede opbygning, så kan du blokere Google Analytics med dette værktøj: https://tools.google.com/dlpage/gaoptout
Hvis du vælger at gøre brug af det ovenstående værktøj, så kan du komme ud for, at hjemmesiden ikke fungere optimalt, eller slet og ret, at du ikke kan få adgang til indholdet på hjemmesiden. Gisp!
Sådan, mester! Vi klarede den. Du kender nu til Ordfabrikanten cookiepolitik, og du er ligeledes blevet vejledt i, hvilke muligheder du har for at gøre dig usynlig.
Vi går nu videre til Ordfabrikantens privatlivspolitik...
Generelt:
Jeg starter ud med at forklare lidt om personoplysninger. Så lad os komme i gang. Personoplysninger er alle salgs informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Det er den slags oplysninger, der har at gøre med, hvem du er, og hvor du er henne. Og den slags informationer indsamler og behandler jeg altså, når du besøger denne hjemmeside. Jeg indsamler blandt andet information, når du sender mig en mail, eller når du ringer til mig. Hvis du ender med at købe timer hos mis, så gemmer jeg af gode grunde lidt flere oplysninger om dig – lige nok til en faktura. Oplysninger gemmer jeg i mit system, så jeg altid kan få fat på dig.
Herudover indsamler jeg et unikt ID og tekniske oplysninger om dit elektroniske udstyr, dit IP-nummer, din geografiske placering samt hvilke af mine sider, du klikker på. Der er altså tale om statisk materiale.
Sikkerhed:
Der er selvfølgelig en række forholdsregler, som jeg skal gøre mig for at sikre, at jeg passer på dine personlige oplysninger. Og lad os slå det fast syvtommersøm – jeg gør alt, hvad jeg kan for at passe godt på dine oplysninger. I praksis betyder det, at jeg ikke videregiver dine oplysninger eller misbruger dem.
Formål:
Vi iler videre til næste del af ordfabrikantens privatlivspolitik – formålet med brugen af dine private oplysninger skal udspecificeres – og det sker… Nu!
Det første, mine kunder giver mig, plejer typisk at være deres e-mailadresser. Og det her burde ikke komme som nogen overraskelse, men de e-mailadresser bruger jeg til at sende e-mails. Din faktura vil blandt andet blive sendt pr. e-mail. På mine fakturaer står dit navn og dine virksomhedsoplysninger, hvis du handler som privatkunde, ja, så er det selvfølgelig dine private oplysninger, der fremgår af fakturaen.
Dine oplysninger bliver brugt i mit regnskabsprogram, jeg bruger Dinero. Det er dog vigtigt at påpege, at informationerne brugt i Dinero er fuldt ud tilgængelig ved opslag via Virk.dk (https://datacvr.virk.dk/data/) Derudover vil en tilknyttet revisor indimellem få adgang til dine oplysninger, men frygt ej. Revisoren er selv opmærksom på småkager og privatliv.
Som jeg tidligere har skrevet, så gør jeg brug af Google Analytics. Jeg bruger det som et analyseværktøj til at finde ud af, hvordan besøgende bruger hjemmesiden. Analyseværktøjet bruger cookies til at indsamle oplysninger om de besøgendes adfærd i anonym form. Oplysninger om de besøgendes brug af hjemmesiden (herunder IP-adresse) sendes til Google. Statistikken bruges til at evaluere brugen af og interessen for hjemmesiden.
Periode for opbevaring:
Se, den var straks værre. Jeg kan ikke fortælle dig, præcis hvor længe jeg opbevarer dine oplysninger. Men en god huskeregel følger her: så længe du er kunde hos mig, og så længe det giver mening, gemmer jeg din e-mailadresse, dit telefonnummer og dine øvrige faktureringsoplysninger.
Retten til at trække samtykke tilbage:
Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Processen er som følger: Du kontakter Ordfabrikanten, altså mig, og så får vi hurtigt styr på den del.
Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af Ordfabrikantens behandlinger af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for din tilbagetrækning af samtykke. For lige at opsummere, hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det først virkning fra dette tidspunkt.
Indsigt og klager:
Vi er næsten i mål! Det sidste punkt på listen omhandler indsigt og klager. Du har altid ret til at få oplyst, hvilke oplysninger jeg har på dig. I det her tilfælde er det simpelt; du har selv givet mig oplysningerne, men alligevel. Muligheden er der, altid. Hvis du er utilfreds med, at jeg har dem, så giv lyd – det må du gerne. Du har også ret til at fortryde, hvis du tidligere har givet mig lov til at gemme og bruge dine oplysninger. Giv mig besked, og så skal jeg med det samme sørge for at slette dem.
Hvis du ønsker at klage over min behandling af dine personoplysninger, så kan du altid kontakte Datatilsynet på datatilsynet.dk.
Vi nåede i mål – tak for indsatsen. Klap dig selv på skulderen.